
Jagttegn
For at gå på jagt i Danmark, skal man erhverve sig et jagttegn. Det gør man ved at tage et jagttegns kursus, og derefter går man op til en teoriprøve, jagtprøve og en skydeprøve (hagl, riffel, bue). Vil man kun gå på riffeljagt kan man godt nøjes med at gå op til riffelskydeprøven. Kursus, teoriprøve og jagtprøve skal man igennem uanset hvad man vælger.
Find det nærmeste jagttegnskursus
Jagtformer
Der findes flere forskellige jagtformer, og måder at gå på jagt i danmark. Her er nogle af dem:
- Pürschjagt
- Anstandsjagt
- Trampejagt
- Klapjagt
- Drivjagt
- Trykjagt
Hagljagt
Jagt med haglgevær bruges normalt til jagt på mindre vildt som fuglevildt, hare, ræv og råvildt. Den mest udbredte jagtform inden for hagljagt er nok drivjagt. På drivjagt har en række drivere med hunde, der driver vildtet ud til de skytter der venter onkring såten. Vildtet kan godt løbe bagud, og derfor er det en god ide også at have bag poster. Har man ikke bag poster har driverne selv mulighed for at skyde til vildet. Da driverne selv har haglgevær med sig. Det er vigtigt at man holder en god vinkel væk fra side manden i kæden, så man ikke ender med uheld.
Riffeljagt
Når man går på riffeljagt er det gerne efter rådyr, då, sika og kronvildt. Man skyder også mindre dyr som feks. ræv og mårhund. Det gode ved riffeljagt er at man kan jage vildet på længere afstande iforhold til hvis det var hagljagt og buejagt. Med riffel skyder man gerne på en afstand mellem 50-200m, det er forskelligt hvad folk mener er etisk rigtigt. På riffeljagt er der flere muligheder for hvordan man griber det an, nogle sidder i et skydetårn, mens andre går på den såkaldte pürschjagt også kaldet listejagt. Der findes flere former for jagt med riffel.
Buejagt
På buejagt må man skyde alt vildt fra råvildt og nedad i størrelse. Jagt med bue er ikke så forskellig fra riffeljagt, dog er det sværere da dyret skal meget tættere på inden du kan sende en pil efter det. Når først dyret er tæt på, er der mekanismer i kroppen der spiller ind, nemlig dit åndedræt! Det er vigtigt med et rolig åndedræt for at kunne sende en god pil. Den mest almindelige bue blandt jægere kaldes en compoundbue. Den er kraftigere, hurtigere og mere præcis end de andre buetyper. Pilens konstruktion og tilpasning til buen er alt afgørende for, hvor præcist skuddet bliver.
Skriv en kommentar